Ina Hahn

Ina Hahn - Exam. psykoterapeut og kropsterapeut
 
 
Terapeutisk tilgang
Efter min overbevisning er det meget vigtigt for os mennesker, at vi tør at se og mærke livet, som det er - at vi er til stede i nuet . Når vi tør at se og mærke livet, som det er, bliver det meget lettere for os at tage ansvar for os selv og vores liv – det bliver lettere at træffe de valg, der bedst for os – det bliver lettere at se, at der altid er et valg.
Jeg vil møde dig præcis, hvor du er i dit liv lige nu, jeg vil være nærværende og lytte til det, der fylder i dit liv, hvad enten du har været ude for et tab på den ene eller den anden måde, du er deprimeret, stresset, udbrændt, har et afhængighedsproblem, føler livet er meningsløst, har lyst til at udforske dig selv, eller hvad det ellers måtte være. Jeg vil med min tilstedeværelse og opmærksomhed og nogle spørgsmål til dig guide dig ind til det sted i dig, hvor du har svaret på, hvad der bedst for dig, hvad du har brug for og lyst til for at føle, at du har et godt liv.
 
Baggrund
Jeg er privatpraktiserende psykoterapeut med speciale i gestaltterapi og kropsterapi. Jeg arbejder med individuelle klienter, par, familier og grupper.
Jeg har haft selvstændig terapeutisk virksomhed siden 1992 og har flere forskellige psykoterapeutiske uddannelser, senest har jeg taget en 4-årig gestaltterapeutisk uddannelse på GIS-International samt en efterfølgende overbygning i parterapi.
 
Privat
Jeg er 54 år og bor i Fredensborg sammen med min mand. Vi har 2 voksne børn, der bor i København.